|
||||||
|
||||||
|
Jens Peter Jacobsen: Mogens og andre Noveller (1882) |
Jens Peter Jacobsen: Mogens og andre Noveller 1882. ('Mogens' i Samlede Værker, bd. III. Gyldendalsk Boghandel, 1927: pp. 131-132) |
||||
Johannes Vilhelm Jensen: Kongens Fald (1900-1901) "Skal jeg fortælle dig, hvem Carolus er, kan du tie stille med det. Han er Søn af Kongen af Danmark! Ja. Han blev født paa Sønderborg Slot" Kongen fik ham i sit Fængsel! Hans Moder var en Pige af Folket. Barnet blev taget fra hende af velbaarne Hr. Knud Pedersen Gyldenstiærne og givet til den Taterkone, som jeg købte det af. Jeg har Papirer paa det. Jo, Carolus er den ædleste Spire, der nogensinde er blevet podet paa Kundskabens Træ, Carolus, Kongens Søn, Prins af Danmark! Hans Hoved har vist sig at være af en enstaaende Ekspansionsevne. Jeg fjærner Hovedskallen, forstaar du jo, og lader Hinden over Hjærnen danne sig til en Hud, og saa ernærer jeg kraftigt men sørger for høj Temperatur omkring Hovedet. Derfor er Klokken nødvendig. Carolus holder saamænd endnu af at kravle ind i sin Klokke, hvor han har siddet saa mange Aar, skønt den nu er lovlig lille til ham. Han er det bedste Hoved i Evropa. Ikke alene er han grundig, men han er hurtig! Der er ikke Mage til Apparat. Han er nemlig nogenlunde før paa Kroppen og Lemmerne ogsaa, ingen Vanskabning, og han nyder et udmærket Helbred; der er godt Blod i ham til Hovedets Brug. Han er en Finmærker som faa. Jeg behøver blot at vise ham Jærn, saa begydner han straks at sagle, han skelner mellem Metallerne ved Berøring alene; Bly og alle uædle Legeringer gør ham svedig paa Fingerspidserne med det samme, men Guld eller Sølv har en lægende Indflydelse paa ham. Og saa maa jeg sige, han er slet ikke ensidig lærd, han kan Talsystemet, og saa har jeg lært ham Latin. Men alt andet har jeg holdt ude fra ham, netop for at han skulde blive alt hvad Plato vilde kalde en Norm. Der er alting i ham, han er rigtig, han har Universet indvendig paa Hinderne … se nu paa ham!" |
Johannes Vilhelm Jensen: Kogens Fald. Gyldendal, 1942. (p. 192) |
|||||
Kirstine Marie Jensen: Frøken Jensens Kogebog (1901) Et kødfuldt Svinehoved flækkes og renses; Hjernen, Øjnene og Tungen tages ud. Ørerne maa omhyggeligt rengøres eller, som mange foretrækker, helt skæres af. Trynebrusken skæres bort for at man kan faa Blodet vasket ud, og Trynen afpudses. Hovedet lægges i Vand Natten over, skylles derefter i flere Hold koldt Vand, skoldes til sidst i kogende Vand og er da færdigt til Kogning. Det sættes over Ilden i koldt Vand med Salt og Peber, og Suppen maa, naar den koger, skummes godt. Sammen med Hovedet kan koges mager Svinekam. Naar Hovedet er kogt saa meget, at Kødet løsner sig fra Benene, tages det op. I en Form eller et dybt Fad bredes et Klæde, vredet op i Kogende Vand. Sværen skæres af Hovedet og bruges til at beklæde Formen med, hvorefter det øvrige Kød skæres i mindre Stykker; det fede og magre blandes; herimellem strøs Salt og Peber og Nelliker, det hele hældes i en Gryde og opvarmes let sammen med ½ dl af Suppen, hældes derefter i Klædet; dette bindes stramt sammen, og herover lægges et Laag med Vægt paa. For at Sylten skal kunne presses godt sammen, maa Laaget ikke være større, end det kan naa ned i Formen, da Sylten savinder meget under Presningen. Den følgende Dag tages Klædet af. Ved Anretningen skæres Sylten i Skiver og spises med Eddike, hvorpaa skænkes 2 l kogende Vand. Hovedsuppen kan finde Anvendelse i Ærter, Grønkaal- eller Brunkaalsuppe eller koges sammen med Urter og Stegeben og anvendes i Husholdningen som Sparesuppe." |
Kirstine Marie Jensen: Frøken Jensens Kogebog. 1901. (Frøken Jensens Kogebog med Syltebog. Gyldendal, 1943: p. 202) |
|||||
Jesper Peter Jespersen: Stavsystemet (1951)
"Tusinder af danske Mænd og Kvinder bærer Arbejdets Trællemærke i deres Krop, fordi de daglig arbejder i eensidige Bevægelser, sidder eller ligger i eensidige vane Stillinger uden at gøre alvorligt Forsøg på at raade Bod herpaa gennem daglig rationel Træning. Børn i Tusindvis er skæve og krumme, fordi Forældrene og Skolen ikke med Forstaaelse og Interesse vaager over deres legemlige Udvikling og Opdragelse.
Dag efter Dag ser jeg Mennesker i dybeste kropslige Forfald som følge af Misrøgt – deformerede, skæve Kroppe og svage, halvstive Led. Gang paa Gang staar jeg overfor alvorlige Sammenbrud som Følge af Misbrug af Kræfter og Misrøgt af Legemet.
Hvor kan et misrøgtet Menneskelegeme blive deformeret og uskønt med Aarene! "Mange Mennesker er saa hæslige nøgne, at det er en Straf at skulle se paa dem," udtaler en gammel praktiserende Læge. Hvis de paagældendes Klædedragt sad lige saa daarligt som deres Muskeldragt, vilde de straks lade den sy om eller anskaffe en ny velskaaren Dragt. En elendig Muskeldragt under en smuk Klædedragt betyder Mand udadtil, men Svækling indadtil.
Hvis Folk vidste, hvor meget mere, hvor meget bedre, hvor meget længere de kunde nyde Livet, dersom de i Steddet for at gøre sig til Slave af et svagt, utrænet Legeme atter og atter gennem daglig Træning satte noget alvorligt ind paa at overvinde deres Svagheder, da vilde de Tusinder, der nu vaaner sig under Træthedens og Svaghedens Aag, tage sig sammen og gøre deres Træningspligt. De, der forsømmer deres Legemes Vedligeholdelse og lever paa Trods af Naturens Krav, har intet Haab om og intet Krav paa at bevare Kræfter og Velvære op gennem Aarene. Man bliver den lille, naar man sætter sig op mod Naturen. En skønne Dag melder den sig og præsenterer Regningen. Tiden sætter al Ting paa Plads. Enhver Periode har Fortiden i sig. "Der gaar en Nemesis gennem Livet, at rømme bort fra den blev ingen givet." |
Jesper Peter Jespersen: Stavsystemet. Jul. Gjellerups Forlag, 1951. (p. 5-6) |
|||||
Jørgen Jørgensen: Tænkt og Talt – Fem Foredrag om aktuelle Stridsspørgsmaal (1934) |
Jørgen Jørgensen: Tænkt og Talt – Fem Foredrag om aktuelle Stridsspørgsmaal. Levin & Munksgaards Forlag, 1934. ('Om Nationalisme', p. 33-35) |
|||||
|