Jens Peter Jacobsen: Mogens og andre Noveller (1882)
 
"Det var da underligt; læser De altid saadanne Bøger?"
 
"Altid? jeg læser ikke mange Bøger mellem Aar og Dag, og jeg holder egenlig meest af det Slags, hvor der er Indianere i."
 
"Men Digterværker? Oehlenschläger, Schiller og de Andre?"
 
Jo, jeg kjender dem nok; vi havde et heelt Skab af dem hjemme, og Frøken Holm - min Moders Selskabsdame - læste høit af dem efter Frokost og om Aftenen; men jeg kan ikke sige, jeg syntes om dem – jeg kan ikke lide Vers."
 
"Ikke lide Vers! – De sagde havde, lever Deres Fru Moder ikke?"
 
"Nei, og min Fader heller ikke."
 
Dette blev sagt i en noget mut, afvisende Tone, og Samtalen standsede for en Tid, og lod de mange smaa Lyde, som Baadens Bevægelse gjennem Vandet frembragte, høres tydeligt. Frøkenen brød Tausheden:
 
"Holder De af Malerier?"
 
"Altertavler? aa jeg veed ikke."
 
"Ja, eller andre Billeder, Landskaber for Exempel?"
 
"Maler man ogsaa dem? ja, det er sandt, det veed jeg jo nok."
 
"De gjør vist Nar ad mig?"
 
"Jeg! jo det er nok En af os!"
 
"Men er De da ikke Student?"
 
"Student! hvor skulde jeg være bleven det fra! nei, jeg er Ingenting."
 
"Ja, Noget maa De da være. De maa da bestille Noget?"
 
"Hvorfor det?"
 
"Jo, for det – det gjør alle Mennesker."
 
"Bestiller De da Noget?"
 
"Aa ja! men De er da heller ingen Dame."

Jens Peter Jacobsen: Mogens og andre Noveller
1882.
('Mogens' i Samlede Værker, bd. III. Gyldendalsk Boghandel, 1927: pp. 131-132)
Johannes Vilhelm Jensen: Kongens Fald (1900-1901)
 
"Skal jeg fortælle dig, hvem Carolus er, kan du tie stille med det. Han er Søn af Kongen af Danmark! Ja. Han blev født paa Sønderborg Slot" Kongen fik ham i sit Fængsel! Hans Moder var en Pige af Folket. Barnet blev taget fra hende af velbaarne Hr. Knud Pedersen Gyldenstiærne og givet til den Taterkone, som jeg købte det af. Jeg har Papirer paa det. Jo, Carolus er den ædleste Spire, der nogensinde er blevet podet paa Kundskabens Træ, Carolus, Kongens Søn, Prins af Danmark! Hans Hoved har vist sig at være af en enstaaende Ekspansionsevne. Jeg fjærner Hovedskallen, forstaar du jo, og lader Hinden over Hjærnen danne sig til en Hud, og saa ernærer jeg kraftigt men sørger for høj Temperatur omkring Hovedet. Derfor er Klokken nødvendig. Carolus holder saamænd endnu af at kravle ind i sin Klokke, hvor han har siddet saa mange Aar, skønt den nu er lovlig lille til ham. Han er det bedste Hoved i Evropa. Ikke alene er han grundig, men han er hurtig! Der er ikke Mage til Apparat. Han er nemlig nogenlunde før paa Kroppen og Lemmerne ogsaa, ingen Vanskabning, og han nyder et udmærket Helbred; der er godt Blod i ham til Hovedets Brug. Han er en Finmærker som faa. Jeg behøver blot at vise ham Jærn, saa begydner han straks at sagle, han skelner mellem Metallerne ved Berøring alene; Bly og alle uædle Legeringer gør ham svedig paa Fingerspidserne med det samme, men Guld eller Sølv har en lægende Indflydelse paa ham. Og saa maa jeg sige, han er slet ikke ensidig lærd, han kan Talsystemet, og saa har jeg lært ham Latin. Men alt andet har jeg holdt ude fra ham, netop for at han skulde blive alt hvad Plato vilde kalde en Norm. Der er alting i ham, han er rigtig, han har Universet indvendig paa Hinderne … se nu paa ham!"

Johannes Vilhelm Jensen: Kogens Fald.
Gyldendal, 1942.
(p. 192)
Kirstine Marie Jensen: Frøken Jensens Kogebog (1901)
 
"919. Sylte I. (1 Svinehoved (ca. 4½ kg), ¾ kg mager Svinekam, 2 str. Spsk. Salt, 2 str. Tsk. Allehaande, 2 Tsk. Peber, 1 Tsk. Nelliker.)
Et kødfuldt Svinehoved flækkes og renses; Hjernen, Øjnene og Tungen tages ud. Ørerne maa omhyggeligt rengøres eller, som mange foretrækker, helt skæres af. Trynebrusken skæres bort for at man kan faa Blodet vasket ud, og Trynen afpudses. Hovedet lægges i Vand Natten over, skylles derefter i flere Hold koldt Vand, skoldes til sidst i kogende Vand og er da færdigt til Kogning. Det sættes over Ilden i koldt Vand med Salt og Peber, og Suppen maa, naar den koger, skummes godt. Sammen med Hovedet kan koges mager Svinekam. Naar Hovedet er kogt saa meget, at Kødet løsner sig fra Benene, tages det op. I en Form eller et dybt Fad bredes et Klæde, vredet op i Kogende Vand. Sværen skæres af Hovedet og bruges til at beklæde Formen med, hvorefter det øvrige Kød skæres i mindre Stykker; det fede og magre blandes; herimellem strøs Salt og Peber og Nelliker, det hele hældes i en Gryde og opvarmes let sammen med ½ dl af Suppen, hældes derefter i Klædet; dette bindes stramt sammen, og herover lægges et Laag med Vægt paa. For at Sylten skal kunne presses godt sammen, maa Laaget ikke være større, end det kan naa ned i Formen, da Sylten savinder meget under Presningen. Den følgende Dag tages Klædet af. Ved Anretningen skæres Sylten i Skiver og spises med Eddike, hvorpaa skænkes 2 l kogende Vand. Hovedsuppen kan finde Anvendelse i Ærter, Grønkaal- eller Brunkaalsuppe eller koges sammen med Urter og Stegeben og anvendes i Husholdningen som Sparesuppe."

Kirstine Marie Jensen: Frøken Jensens Kogebog.
1901.
(Frøken Jensens Kogebog med Syltebog. Gyldendal, 1943: p. 202)
Jesper Peter Jespersen: Stavsystemet (1951)
 
"Tusinder af danske Mænd og Kvinder bærer Arbejdets Trællemærke i deres Krop, fordi de daglig arbejder i eensidige Bevægelser, sidder eller ligger i eensidige vane Stillinger uden at gøre alvorligt Forsøg på at raade Bod herpaa gennem daglig rationel Træning. Børn i Tusindvis er skæve og krumme, fordi Forældrene og Skolen ikke med Forstaaelse og Interesse vaager over deres legemlige Udvikling og Opdragelse.
Dag efter Dag ser jeg Mennesker i dybeste kropslige Forfald som følge af Misrøgt – deformerede, skæve Kroppe og svage, halvstive Led. Gang paa Gang staar jeg overfor alvorlige Sammenbrud som Følge af Misbrug af Kræfter og Misrøgt af Legemet.
Hvor kan et misrøgtet Menneskelegeme blive deformeret og uskønt med Aarene! "Mange Mennesker er saa hæslige nøgne, at det er en Straf at skulle se paa dem," udtaler en gammel praktiserende Læge. Hvis de paagældendes Klædedragt sad lige saa daarligt som deres Muskeldragt, vilde de straks lade den sy om eller anskaffe en ny velskaaren Dragt. En elendig Muskeldragt under en smuk Klædedragt betyder Mand udadtil, men Svækling indadtil.
Hvis Folk vidste, hvor meget mere, hvor meget bedre, hvor meget længere de kunde nyde Livet, dersom de i Steddet for at gøre sig til Slave af et svagt, utrænet Legeme atter og atter gennem daglig Træning satte noget alvorligt ind paa at overvinde deres Svagheder, da vilde de Tusinder, der nu vaaner sig under Træthedens og Svaghedens Aag, tage sig sammen og gøre deres Træningspligt. De, der forsømmer deres Legemes Vedligeholdelse og lever paa Trods af Naturens Krav, har intet Haab om og intet Krav paa at bevare Kræfter og Velvære op gennem Aarene. Man bliver den lille, naar man sætter sig op mod Naturen. En skønne Dag melder den sig og præsenterer Regningen. Tiden sætter al Ting paa Plads. Enhver Periode har Fortiden i sig. "Der gaar en Nemesis gennem Livet, at rømme bort fra den blev ingen givet."

Jesper Peter Jespersen: Stavsystemet.
Jul. Gjellerups Forlag, 1951.
(p. 5-6)
Jørgen Jørgensen: Tænkt og Talt – Fem Foredrag om aktuelle Stridsspørgsmaal (1934)
 
"Til en Begyndelse vil det maaske være hensigtsmæssigt at bemærke, at Ordet "Nationalisme" bl.a. betegner en bestemt Lære, Teori eller Doktrin om de Dannelser, som man kalder Nationer. Spørger man imidlertid videre, hvad denne nationalistiske Lære om Nationerne gaar ud paa, vil man finde, at det ikke er saa ligetil at gøre Rede herfor. Dels er Nationalismen nemlig ikke en almenanerkendt Lærebygning som f.Ex. Matematikken eller Sprogvidenskaben. Dens Indhold skifter i Virkeligheden fra Land til Land og fra Mand til Mand. Og dels tager den sig helt forskellig ud i dens Tilhængeres og i dens Modstanderes Øjne. Allerede heraf fremgaar det, at Nationalismen er mere beslægtet med Religion end med Videnskab, d. v. s. den er snarere Udtryk for en Tro, et Haab og en Kærlighed end for en nøgtern og saglig Redegørelse for Fakta, som alle må bøje sig for. Den giver sig da ogsaa paa mangfoldige Maader emotionelle Udslag, der i paafaldende Grad minder om de religiøse Følelsers, at den som sociologisk Fænomen betragtet sikkert maa opfattes som en Art Religion eller Quasi-Religion (saml. Carlton J. H. Hayes "Essays on Nationalism", New York 1928). Som de andre Religioner indeholder den et dogmatisk Læresystem, en Teologi, der er konstrueret som en Retfærdiggørelse af og en Redegørelse for en Række følelsesmæssigt betonede Overbevisninger, der er udsprungne af en mystisk Følelse af Afhængighed og Samhørighed med en højere overindividuel Magt, overfor hvilken man føler sig forpligtet til at bringe Ofre og vise Ærbødighed, dels i sine Tanker, dels i en Række Handlinger, som oftest antager et ceremonielt og rituelt Præg. og som tjener dels til at vise, dels til at styrke det Sindelag eller Følelseskomplex, hvoraf hele Fænomenet udspringer. Forsaavidt er det alt for snævert at definere Nationalismen som en Lære om Nationen, thi den er tillige et Komplex af Følelser og Handlinger, som i sine mest udprægede Former har en afgjort kollektiv Karakter, men iøvrigt – ligesom de andre Udslag af Religiøsitet – kan varieres og individualiseres paa utallige Maader og findes i alle Intensitetsgrader fra den mest glødende Lidenskab til den mildeste Resignation. […] Som Kendetegn paa en Nation har man forsøgt at opstille Race, Religion, Sprog, Historie, Kongehus, naturlig geografisk Afgrænsning, Interessefælleskab, Samhørighedsfølelse, Folkeaand og Beslutning om Samhørighed. Men da disse Kendetegn hverken hver for sig, gruppevis, eller tilsammen findes hos alle faktisk eksisterende Menneskegrupper, der betragtes som Nationer, og da den Betydning, der tillægges dem, synes væsentligt afhængig af den enkelte Nations, Regents eller dominerende Befolkningsklasses Interesse, gives der intet sikkert Kendtetegn paa en Nation, hvilket – i Parentes bemærket – fra et nationalistisk Synspunkt er meget hensigtsmæssigt, idet man saa har større Mulighed for at mobilisere og dirigere Nationalfølelsen efter Øjeblikkets Behov."

Jørgen Jørgensen: Tænkt og Talt – Fem Foredrag om aktuelle Stridsspørgsmaal.
Levin & Munksgaards Forlag, 1934.
('Om Nationalisme', p. 33-35)
I ← Forrige side Op ↑ Næste side → K