Herman Bang: Sommerglæder (1902)
 
"Slagteren kørte ned om ved Dyrlægens, der boede i en Smøge, med stærkt brogede Stores bag tre Fag Vinduer. Men Dyrlægens Frue stod allerede paa sin Trappe, iført Empire med Udringning og med hvid Parasol.
Hun sagde:
– Vi skal intet ha'e, og slog Parasollen op.
De skulde hos Dyrlæge Jespersens sjældent have noget hos Slagter Andersen. Fru Jespersen, der var to og tredive Aar, importeret fra København og af en noget uvis Oprindelse, holdt sig for Husets Indkøb, som kom en Smule stødvis, mest til de allernærmeste Handlende.
Da hun var gaaet et Par Skridt fra Vognen, sagde hun:
– Er Lund kommen?
Lund var en ung Ingeniør, der havde noget at gøre der i Egnen ved en lille Sidebane, der skulde anlægges, og som stadig paany forsvandt i en Mose. Han og et Par Fæller hørte til Huset hos Dyrlægens, hvor de drak deres Whiskyer om Aftenen, efter at Dyrlægen havde lagt sig.
– De er dog næsten halv-militære, sagde Fru Jespersen, der i Fortiden sagdes at have haft nogen Forkærlighed for Officersstanden og Artillerikasernen.
Aftenerne med Ingeniørerne var Fru Jespersens bedste Tid. Om Dagen enten sov hun paa en Chaiselongue eller syede Lampeskærme, der kunde fremstille hende i vekslende Belysninger.
– Næ, jeg tror ikke, svarede Slagteren paa Spørgsmaalet om Lund. Han var uvilkaarligt fulgt to Skridt efter hende: hans Næver havde, den Gang imellem, hvor Dyrlægens havde Brug for Kød, altid let for at komme noget i Nærheden af Fru Dyrlægens Fingre, naar de hvilede paa hans Mørbrad."

Herman Bang: 'Sommerglæder' i Værker i Mindeudgave, bd. I.
Gyldendalske Forlag, 1912.
(pp. 409-10)
Christian Blangstrup (red.): Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg. (1915-30)
 
"Margarin, K u n s t s m ø r, et Surrogat for Smør, fremstilles ved at kerne animalske ell. vegetabilske Fedtstoffer sammen med sur Mælk, forsk. Olier og Smørfarve. Som animalske Fedtstoffer benyttes særlig Neutral lard og Premier jus ell. Oleo (Oleomargarine), der er den Del af forsk. dyriske Fedtstoffer, særlig Oksetalg, som holder sig flydende ved 25-30°, og det fremstilles ved at underkaste det omhyggeligt rensede Fedt en Presning ved denne Temperatur i hydrauliske Presser. Herved flyder Oleoen ud, medens der i Pressen bliver fast Stearin tilbage, som kan bruges til Fremstilling af de i Lysfabrikationen benyttede Fedtsyrer. Som faste vegetabilske Fedtstoffer benyttes navnlig Kokosfedt, men ogsaa hærdede Olier. Af Olier benyttes navnlig Jordnødeolie, Bomuldsfrøolie, Sojaolie og Sesamolie. Kerningen foregaar i Varmen og maa udføres meget omhyggelig, saaledes at der finder en fuldstændig Blanding af de enkelte Dele St., hvorefter den kernede Masse ledes som et ganske tyndt Lag ud paa store, roterende, stærkt afkølede Tromler, saa at den straks stivner. Naar M. er helt kold, æltes den for at bortskaffe Vand og Kernemælk, der tilsættes Salt og undertiden Smør, og Æltningen gentages derpaa fl. Gange. For at faa M. til at forholde sig som Smør ved Stegning tilsættes sædvanlig noget Æggeblomme ell. Lecithin. Det er navnlig Forskellen i Indhold af flygtige, i Vand opløselige Fedtsyrer, der benyttes til ad kem. Vej at skelne mellem M. og Smør. Dog kan en saadan Indblanding, naar den kun er ringe, og naar den er foretaget med tilbørligt Hensyn til det paagældende Smørs kem. Egenskaber, ofte slet ikke paavises paa denne Maade, hvorfor man f. Eks. i Danmark har paabudt, at M. skal indeholde en vis Mængde Sesamolie, hvis Tilstedeværelse let kan godtgøres, selv om M. er blandet med en stor Mængde Smør. Ved Undersøgelsen af M. og Smør benytter man foruden Bestemmelsen af de flygtige, i Vand opløselige Fedtsyrer (det saakaldte Reichert-Meissl'ske Tal) navnlig den Forskel, der findes mellem de to Fedtsorters Brydningsforhold. Fremstillingen af M. er opfunden af den franske Kemiker Mège-Mouriès i 1870, men i de første 10 Aar anlagdes kun faa Fabrikker rundt om i Europa; derefter tog imidlertid Fabrikaitonen, navnlig med Holland som Udgangspunkt, en rivende Fart, og Forbruget af M. er i stadig Stigen. For et saa stærkt smøreksporterende Land som Danmark har M. haft en meget stor Bet. ved at fremtvinge Fremstillingen af fint Smør og ved at frigøre en stor Mængde deraf til Eksport. Salget af M. er nu i næsten alle Lande strengt reguleret ved Paabud om Indpakningsmaterialets Form og Paaskrift og paa forsk. andre Maader."

Christian Blangstrup (red.): Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., I-XXVI.
J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915-30.
(Bd. XVI, p. 592)
Niels Bohr: Atomteori og Naturbeskrivelse (1929)
 
"Paa den ene Side fordrer Definitionen af et fysisk Systems Tilstand, som man sædvanlig opfatter det, Udelukkelsen af alle ydre Indvirkninger; men saa er ogsaa ifølge Kvantepostulatet enhver Mulighed for Iagttagelse udelukket, og fremfor alt taber Begreberne Tid og Rum deres umiddelbare Betydning. Tillader vi paa den anden Side for at muliggøre Iagttagelse eventuelle Vekselvirkninger med dertil egnede ikke til Systemet hørende Maalemidler, er ifølge Sagens Natur en en tydig Definition af Systemets Tilstand ikke mere mulig, og der kan ikke blive Tale om Kausalitet i sædvanlig Forstand. Ifølge Kvanteteoriens Væsen maa vi altsaa nøjes med at opfatte Rum-Tidsbeskrivelsen og Kausalitetsfordringen, hvis Forening karakteriserer de klassiske Teorier, og som symboliserer Iagttagelses- og Definitionsmulighedernes Idealisation, som komplementære men hinanden udelukkende Træk i Beskrivelsen af Erfaringens Indhold. Ligesom man i Relativitetsteorien erkender, at Hensigtsmæssigheden af den skarpe, af vore Sanser krævede, Adskillelse mellem Rum og Tid, kun beror derpaa, at de sædvanligt forekommende relative Hastigheder er smaa i Forhold til Lysets Hastighed, kan Kvanteteorien siges at have bragt den Erkendelse, at Formaalstjenligheden af vor hele kausale rum-tidlige Anskuelsesmaade kun beror paa Virkningskvantets Lidenhed i Forhold til de Virkninger, der kommer i Betragtning ved de sædvanlige Sansefornemmelser. I Virkeligheden stiller Kvantepostulatet os ved Beskrivelsen af de atomare Fænomener overfor den Opgave at udvikle en "Komplementaritetsteori", hvis Modsigelsesfrihed kun kan bedømmes ved at veje Definitions- og Iagttagelsesmulighederne mod hverandre."

Niels Bohr: Atomteori og Naturbeskrivelse.
Festskrift udgivet af Københavns Universitet i Anledning af Universitetets Aarsfest, November 1929.
Københavns Universitet, 1929.
(p. 42)
Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (1872-90)
 
"Et Folks Literatur fremstiller, naar denne Literatur er fuldstændig, dets Anskuelsers og Følelsers hele Historie. Store Literaturer, som Englands og Frankrigs, indeholder saaledes et tilstrækkeligt Antal Vidnesbyrd til at man ud fra dem kan bestemme, hvorledes det engelske og franske Folk i ethvert historisk Tidsrum har tænkt og følt. Andre Literaturer, som f. Eks. den tyske, hvis moderne Tidehverv først begynder midt i forrige Aarhundrede, er formedelst deres Ufuldstændighed meget mindre interessante. Endnu mere gælder da dette om en saa sen Literatur som vor egen. At studere det danske Folks hele Følelsesliv igennem den er ikke muligt; dertil har den altfor mange tomme Rum. Der gives lange Tider i vor Literatur, der ikke har givet sig til Kende ved noget digterisk eller sjælehistorisk Mindesmærke af Betydning. Er der ellers i saadanne Tider blevet tænkt og følt, saa vides det ikke nu. Men dernæst har det været vort lille og afsidesliggende Fædrelands Skæbne, at det ikke paa første Haand har frembragt nogen stor europæisk Aandsbevægelse. Vi har ikke givet Stødet til de store Forandringer, vi har undergaaet dem, naar vi ellers har undergaaet dem. Vi faar f. Eks. Reformationens Tanker fra Tyskland, Revolutionens fra Frankrig. Vor Literatur er som et lille Kapel i en stor Kirke, den har sit Alter, men Hovedalteret findes ikke her. Altsaa ikke nok med, at der er Tider, om hvilke man ikke véd, hvorledes man da har tænkt og følt; der er Tider, hvor man har tænkt og følt, men paa anden Haand, svagere og mattere end andensteds. Saaledes sker det da undertiden, at én af de store europæiske Bevægelser naaer os, en anden ikke. Et Løsen griber os, et andet ikke. Ja undertiden, naar vi slet ikke har været med i Aktionen, hvis brede Bølger først naaede vore sandede Kyster som flade og matte, hænder det, at vi kommer med i Reaktionen."

Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, I-VI.
Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn), 1894.
(pp. 3-4)
Kirsten Bundgaard: Eventyret om to smaa Prinsesser og deres Fædreland. Besættelsen i Danmark fortalt for de Smaa (1945)
 
"Hør saa godt efter!
De Tider, der fulgte efter den 9. April, var tunge for hele det danske Folk. Vi maatte finde os i mangt og meget, men det værste var, at vore Undertrykkere prøvede at gøre os til Nazister som de selv. Vi skulde høre tysk Radio, læse tyske Bøger, se tyske Film og Teater og helst ogsaa være begejstrede for alt, hvad der var nazistisk og tysk. Vilde vi ikke det, og satte vi os til Modværge, saa blev vi fængslede og mishandlede. Mange blev sendt til Tyskland til store Fængsler der. Koncentrationslejre, hed de, og der blev Fangerne saa daarligt behandlet, at de døde i Massevis.
Paa den Maade troede Tyskerne, at de kunde kue os.
Men de kendte ikke Danskerne og den Frihedstrang, der ligger os alle i Blodet. Forbitrede og sammenbidte satte vi os til Modværge mod al den Brutalitet og Vold, der blev os paatvunget. Vi kæmpede for at bevare alt det, der gør Livet værd at leve for os, for Frihed, Sandhed og Retfærdighed.
Hver eneste Dansker deltog i denne Modstand, og snart dannedes der hemmelige Sammenslutninger, hvis Medlemmer skulde organisere denne Modstand, saadan at vi altid kunde optræde enigt og stærkt. Det er dem, vi nu kalder Frihedskæmpere.
– Jeg har set dem, siger Margrethe, de gaar med et fint Armbind paa nu.
– Ja, siger Kongen, nu kan de jo frit komme frem i Dagens Lys, men dengang var deres Arbejde mere farefuldt og besværligt."

Kirsten Bundgaard: Eventyret om to smaa Prinsesser og deres Fædreland. Besættelsen i Danmark fortalt for de Smaa.
Bogforlaget Hawis, 1945.
(pp. 12-13)
A ← Forrige side Op ↑ Næste side → C